IT hjælp til selvhjælp i abonnement
Tag den blå pille, og [..] tro hvad du vil. Tage den røde pille, og [..] jeg viser dig hvor dybt kaninhullet går. [..] alt hvad jeg tilbyder er sandheden. Intet andet.
Morpheus, The Matrix1
Piller er typisk til symptombehandling - lindring af smerten så du nemmere kan lukke øjnene for de dybereliggende problemer.
Redpill er anderledes. Den er hjælp til selvhjælp - en proces udi brug af IT med dig selv som ejer af dine ressourcer og med dine brugere i centrum. Mere krævende at etablere, men mere økonomisk og tilfredsstillende i det lange løb.
Redpill er et sundere alternativ til traditionel IT.
Store steder kan selv
Store virksomheder og organisationer har en fast stab af teknikere, en IT-afdeling, som...
- passer og plejer stedets computere og computerbrugere
- rådgiver ledelsen i tekniske spørgsmål - planlægning, indkøb mv.
- videreudvikler og justerer løbende computersystemet
- holder øje med og stopper sikkerhedshuller
Samarbejde fremfor outsourcing
Computerviden er i høj kurs, så små og mellemstore virksomheder og organisationer har sjældent råd til at brødføde en egen stab af eksperter, og outsourcing er dyrt i det lange løb. Desuden er det sårbart ikke selv at eje know-how om stedets digitale infrastruktur.
Medlemmer af Redpill deltager i en "IT-afdeling" på tværs af organisationer og virksomheder, som...
- bevarer know-how in-house ved at oplære "føl" lokalt - jeres egne teknikere eller teknik-interesserede.
- inddrager brugere og beslutningstagere i en bedre IT-forståelse og -håndtering
- Giver optimale betingelser for både Macintosh, Windows og Internet-services, og udvekslingen mellem dem.
En åben platform uden ressourcespild
Redpill er baseret på åbne standarder og teknologier, og der arbejdes uden hemmelighedskræmmeri i et åbent forum uden konkurrence.
Der arbejdes aktivt med genbrug af ressourcer og prisbillige alternativer, når ikke det går ud over brugervenligheden - eller nogen gange endda gør hverdagen nemmere.
(U)afhængighed af specialviden
I takt med et øget brug af teknik opstår der "øer" af ressourcer som håndteres på sin egen specielle måde - det kan være en gruppe Mac'er i et Windows-miljø, administration af mail eller en speciel printer.
Selvom hver af øerne er relativt nemme at håndtere, kræves en helt unik ekspertise for at holde overblikket. Ofte forsvinder overblikket i stressede situationer, eller efterhånden som medarbejdere udskiftes og tiden går...
Redpill minimerer behovet for specialviden ved at adskille hvad du selv kan håndtere, hvad en IT-interesseret in-house kan sættes til og hvad der kræver ekstern hjælp.
Redpill argumenter
Selvom det virker omfattende handler det om at have en retning og en samlet strategi
Redpill er ikke blot een IT-ekspert: Debian GNU/Linux som fundament, andre IT-interesserede i Redpill netværket, andre med samme principper for systemdesign
[Hvordan melder man sig ud? Skal netværket rives ned og bygges op fra bunden igen? Hvad koster det at sadle om?]
Navnet Redpill kommer fra filmen "The Matrix": Helten Neo tilbydes at slippe ud af den illusion han tror er virkeligheden. Illusionen er magelig, men hvis vi gør en indsats i vores forhold til computere kan verden blive et bedre sted at være... (1)
